Emptiness
Sidder her i min dejlige stue og lytter til vaskemaskinens brummen. Kigger op og ser min elskede Buddhastatue - på gulvet ligger hund og kat og daser - der er stille i huset og i strædet hvor jeg bor - alle er gået på arbejde, ungerne er i skole. Min nylavede kaffe står her på bordet og dufter vidunderligt - stearinlysenes flammer blafrer svagt. Jeg mærker gammelt mønster krybe op i mig: "Du skal ordne huset, hunden skal heales, katten skal ud, lysene skal slukkes, ringe til Telenbor, maile til Healerne, undersøge RAB mere..............
Ser hvordan mit sind fyldes med støj og giver mig ondt i Solar Plexus. Tænker på min elskede Mentor Stuart Greene og får tårer i maven af glæde og taknemmelighed over hans altid tilstedeværelse i mit liv. Vi arbejder lige nu med begrebet "emptiness". Hvordan tillade man sig selv at være tom. Tom er okay - det er ikke nødvendig at fylde op med opgaver, handlinger, spil, underholdning, distractions. TOM skal indøves som en værenstilstand - ikke kun i meditation men som en konstant tilstedeværelse sammen med alt der er. Hvordan være fyldt med opgaver og tanker og så alligevel tillade sig selv at være tom? En praksis jeg indøver feks. ved at holde fokus på vejrtrækningen. I pausen mellem ud og indånding finder jeg "tom". Når jeg hviler i den og gør pausen lidt længere end normalt konfronteres jeg med mit stof, min fortid, min smerte og mine længsler. Her møder jeg alt det der fylder i mig og giver "no space".
AV......
Hvis du skal prøve det, så vær opmærksom på at gammelt stof aktiveres og du kan møde forskellige både følelsesmæssige og fysiske tilstande/ubalancer.
NAMASTE
Comentários